Spring til indhold

Støtteforeningen "Aktivitetscenter Skovbo's Venner"

Foreningens formål og salg af støttebeviser

STØTTEBEVIS

Bestyrelsen for foreningen ”Aktivitetscenter Skovbo's Venner”'s opgave er bl.a.   

  • At tage initiativ til at arrangere og afholde aktiviteter af kulturelt, oplysende, musikalsk, underholdende eller udviklende karakter
  • At afholde arrangementer og aktiviteter som er med til at skabe sociale relationer på tværs af ”holdene” i aktivitetscentret, med tilskud fra ”Vennerne”
  • At afholde åbent hus/støttearrangement til fordel for ”Vennerne” i efteråret
  • At være opsøgende i forhold til brugernes interesser, ønsker og ideer
  • At inddrage brugerne i opgaveløsningen omkring aktiviteten/arrangementet
  • At søge midler til afholdelse af arrangementer/aktiviteter

Et støttebevis koster 100 kr. for et år.

Du kan købe støttebevis hos personalet i aktivitetscentret.

Generalforsamling 2023, Fanefjord Skovpavillon

Årets generalforsamling blev vanen tro afholdt på Fanefjord Skovpavillon

Arne kom med beretning for året, som bl.a. har budt på hyggelige badedage i Kalvehave, SommerCamp på Ulvshale og høstfest med underholdning af Bertel Abildgaard.

Dette års generalforsamling bød på vedtægtsændringer og ønske om navneændring for foreningen. Vedtægterne trængte til at blive tydeliggjort. Forslag til ændring af navnet er opstået ud fra devisen, at "Grisen" ikke vækker nogle associationer til aktivitetshuset og vores aktiviteter. Foreningen hedder nu "Aktivitetscenter Skovbo's Venner"

Der var endnu engang valg til bestyrelsen. Formand Arne og kasserer Karin var på valg og ønskede begge genvalg, hvilket de modtog. Suppleant Else Beck Jensen udtrådte tidligere på året pga personlige forhold.

2 nye suppleanter blev valgt; Palle Madsen, 2 år, Anny Nielsen 1 år.

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig:

Formand - Arne Munck

Næstformand - Marie Louise Hansen

Kasserer - Karin Juhler

Sekretær - Karin Jørgensen

Menigt medlem - Lotte Rautalammi

Medarbejderrepr. - Susanne Pedersen

Medarbejderrepr. - Janne Bolin

Fanefjord Skovpavillon serverede den dejligste sommerplatte, som blev nydt i fulde drag før, under og efter generalforsamlingen.

 

 

Vedtægter for Aktivitetscenter Skovbo's Venner

Vedtægter for brugerbestyrelsen ”Aktivitetscenter Skovbo’s Venner”, Vordingborg Kommune

Vedtaget på generalforsamlingen 8. juni 2023

§1 Formålet med bestyrelsen er:

  • Øge livsglæde og begejstring, samt forebygge ensomhed for brugere af Aktivitetscenter Skovbo (AS)

§2 Bestyrelsens opgaver er at:

  • Tage initiativ til at arrangere og afholde aktiviteter af kulturelt, oplysende, musikalsk, underholdende eller udviklende karakter

  • Afholde arrangementer og aktiviteter som er med til at skabe sociale relationer på tværs af holdene i AS med tilskud fra ”Aktivitetscenter Skovbo’s Venner” (ASV)

  • Afholde åbent hus/støttearrangement til fordel for ASV først på året.

  • Være opsøgende i forhold til brugernes interesser, ønsker og idéer

  • Inddrage brugerne i opgaveløsningen omkring aktiviteten/arrangementet

  • Søge midler til afholdelse af arrangementer/aktiviteter

§3 Støttebevis – ASV

  • Betaling kr. 100,- pr. år

§3,1 Passivt medlemskab – ASV

  • Opfylder man ikke kravene som aktiv bruger, men ønsker at støtte foreningen, kan man købe et passivt medlemskab á min. Kr. 100,-

§4 Arrangementer

  • Brugere af AS og som er støttemedlem af ASV, vil kunne deltage til reduceret pris, ved nogle arrangementer.

  • Brugere af AS og medlemmer ASV har fortrinsret ved arrangementer og udflugter

§5 Brugerbestyrelsen består af:

4 menige medlemmer, aktive brugere

Heraf vælges:

  • 1 Formand
  • 1 Næstformand
  • 1 Kasserer
  • 1 Sekretær (kan være en medarbejder)

Bestyrelsen består desuden af 3 medarbejderrepræsentanter uden stemmeret, som indkaldes og deltager bestyrelsesmøder.

Herudover er der 2 suppleanter, som kan deltage på bestyrelsesmøder, dog uden stemmeret. Undtagelse er, når suppleanten indtræder i bestyrelsen som følge af utidig afgang af menigt bestyrelsesmedlem. Her overtager suppleanten stemmeretten som menigt medlem.

§5,1 Bestyrelsen konstituerer sig umiddelbart efter generalforsamlingen.

§6 Bestyrelsesmøder:

Afholdes mindst 4 gange om året. Sekretær og formand udarbejder dagsorden, som udleveres senest en uge før mødet. Forslag til dagsorden skal være Aktivitetscentret i hænde senest 14 dage før mødet.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig ved 3 fremmødte. Formanden har 2 stemmer ved stemmelighed.

§7 Ordinær generalforsamling:

Generalforsamlingen er den øverste demokratiske myndighed.

En lovlig indkaldt generalforsamling er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte.

Valg sker på generalforsamlingen, der afholdes senest med udgangen af juni.

Medlemmer af brugerbestyrelsen vælges for en 2-årig periode.

 Der opslås kandidatliste samt indkaldelse til generalforsamling i Aktivitetscentret. Generalforsamlingen annonceres ligeledes i Sydsjællands Tidende senest før 3 uger for afholdelse af generalforsamling.

Indkomne forslag skal være sekretæren i hænde 8 dage før.

Valg af menige medlemmer til brugerbestyrelsen skal ske hvert år, så der vælges 2 medlemmer og 1 suppleant det ene år og 2 medlemmer og 1 suppleant  det andet år.

Genopstilling er muligt. Det er kun muligt at stemme ved personligt fremmøde eller brevstemme dagen før. Ved stemmelighed trækkes der lod. Kun aktive brugere af aktivitetscentret har stemmeret.

§7,1.

                      Bestyrelsen konstituerer sig umiddelbart efter generalforsamlingen.

§8. Dagsorden.

  1. Velkomst v/ formand.

  2. Valg af dirigent og referent.

  3. Bestyrelsens beretning.

  4. Økonomi.

  5. Indkomne forslag.

  6. Valg til bestyrelsen.

  7. Valg af bestyrelsesmedlemmer.

  8. Valg af suppleanter.

  9. Eventuelt.

Definition af aktive brugere:         

Borgere bosiddende i Vordingborg Kommune, som er fyldt 60 år, eller får pension, som er registreret og benytter et eller flere hold i aktivitetscentret.

Bestyrelsen kan undtagelsesvis optage medlemmer uden bopæl i Vordingborg Kommune.